? Visithundested-Gb Hundested

Hundested
et besøgværd
.

Visithundested-De

Fritid kan tilbringes på flere måder, lige fra Hotel eller Camping ferie, med afslapning ved strand, skov & landskab,
til at tilbringe den aktivt med f.eks., vandreture, cykel- eller løbeture ved skov, strand eller gennem landskabet.
Er du til tennis eller windsurfing, er der også gode muligheder for at dyrke det, se nærmere på HUNDESTED TENNISKLUB eller Lynæs Windsurfer Club, Lynæs Havnevej 9, 3390 Hundested.

I Hundested er der mulighed for det meste, der er gode strande og skove der er til at overse, med afmærkede gå- og cykelruter.
Om man er på camping, bor på hotel eller privat
i Hundested, så er der altid mulighed for at finde på noget at foretage sig.
Tænker du på at flytte til Hundested?, så er der næsten, uanset hvilken sport eller interesse du dyrker, mulighed for at finde en forening der matcher dit ønske. Se
foreninger under ”Adresser & Links.”

 Badestrande.

 Alle Hundesteds strande fra Hald strand rundt langs Kattegat kysten og  ind i Isefjorden og Roskilde fjord til Byaasgaard har rent  badevand,  og  det blå flag vejer både ved Gråstenvej og Trekanten.
 Hovedbadestranden er ubetinget ”Trekanten” ved byen, og dernæst  er det stranden ved Gråstenvej i Nødebohuse, begge har Livreder  tjeneste i sommersæsonen og begge har parkerings muligheder. Der er  en lille p-plads ved Hald og to p-pladser i Nødebohuse.
 
Fra Hundested til Lynæs, men især ved Lynæs havn kan der bades, men  her er det meget lavvandet. Det samme gælder de steder man  kan  finde langs kysten fra Lynæs til Byaasgaard. Se strandenes placering på  Hvor findes.

 Skove.
 I både Ullerup skov - nær ved byen - og Grønnesse skov ved Amtsvejen  mellem Frederiksværk og Hundested kan man gå nogle dejlige ture  ad  afmærkede ruter. Se nærmere under Skove.

 Camping.
 Der er 4 campingpladser i Hundested,
når man kommer fra

 Frederiksværk er den første Byaasgaard Camping, til  venstre på  Amtsvejen  nr.  340, så er der Rosenholm Camping Torpmaglevejen 58,

 Sølager Strand Camping og Lynæs Camping Søndergade  57.   
 Se nærmere under Camping


 Cykelruter.
 
Langs nordkysten fra Hundested til Helsingør finder du Nordkyststien,  cukelrute nr. 47. på 69 km.  
 
På den første halvdel af strækningen mellem Hundested og Gilleleje  kommer man bl.a. forbi Knud Rasmussens hus, hvor ruten starter, de  dejlige badebyer Kikhavn, Liseleje, Tisvildeleje, Rågeleje og det smukke  Tisvilde Hegn.
 På den anden halvdel af ruten mellem Gilleleje og Helsingør kører man  også helt tæt ved kysten og passerer fyret i Gilleleje, badebyerne  Hornbæk og Dronningmølle inden man ankommer til den gamle smukke  by Helsingør. 

 Du oplever altså dejlige børnevenlige strande, de skønne badebyer og de  maleriske fiskerlejer mellem Hundested og Helsingør.


 En særlig attraktion i Fjordlandet er Fjordstien, en 275 km lang cykel- og  vandresti, som fører dig rundt langs Roskilde Fjord og  Isefjorden.
 Turen, beskrevet med udgangspunkt i Hundested, går over  Frederiksværk, Frederikssund, Roskilde, Holbæk, Kongsør og Rørvig.
 Turen indebærer sejlads med fire færger, så turens længde og  færgesejladserne betyder at det er noget der skal planlægges på forhånd.


 Lokal tur/ture. Man behøver dog ikke at komme så langt omkring,  man kan køre en ganske dejlig tur rundt til alle de lokalområder  
 der er beskrevet på denne side, man kan køre den i den retning man vil,  og man kan dele turen op i mindre etaper, eller afkorte den, alt som  man lyster.

 Med udgangspunktet fra Strandvejens start ved Amtsvejen, køres de  2,5 km. til Lynæs, og derfra køres ca. 2,5 km. til Sølager af
 St. Karlsmindevej og videre 1,5 km, til Amagerhuse her fortsættes 2 km.  til Tømmerup, videre 2 km. til Torup, og derefter køres via  sommerhusområdet ved Hald, de 3 km. til Nødebohuse og derefter 3,5  km. videre til Kikhavn, for til sidst at køre 2,5 km. langs kysten  tilbage  til udgangspunktet ved Amtsvejen. Hele turen er altså på ca. 20 km.  Men man kan vælge at forlade ruten et par steder og køre  tilbage,  gør  man det f.eks. i Amagerhuse, ved at køre af Amtsvejen hjem
(Alternativ  A), bliver turen halveret til ca. 10 km. men kører  man  videre  til  Tømmerup, kan man her dreje til venstre af Torupvejen (Alternativ B)  så turen bliver ca. 14 km. Er man kørt helt til  Torup har  man  kun en  lternativ rute tilbage, det er, at køre direkte tilbage til udgangspunktet  (Alternativ C) i stedet for via Kikhavn, det  sparer man  ca. 1 km. På,  udover at man kommer til at fortsætte på landevej, medens man ellers  kommer til at køre 2,5 km. på grusvej fra  Kikhavn  tilbage  til  Hundested, og man må så besøge Kikhavn på et andet tidspunkt, for den  må man ikke snyde sig selv for at opleve.
 Læs under Lokalområder om Lynæs, Sølager, Torup, Nødebohuse og  kikhavn.

 Vandreture.

 Man kan gå af en sti hele vejen fra badestranden ”Trekanten” ved  Hundested  over Kikhavn til stranden ved Gråstenvej i Nødebohuse,  men afmærkningen  er ikke alle steder lige god.


 Der findes også det såkaldte ”Spor i Landskabet”, som udgår fra  Dyssekilde  rundt i omegnen for igen at vende tilbage til Dyssekilde.  
 Nærmere oplysning om sporet kan findes via dette link: Spor i  Landskabet.


 I Ullerup skov, med udgangspunkt fra hjørnet af Hundested Hallen er  der en  med rødt afmærket rute, kaldet Sundhedssporet, på 2,1 km.
 S
e kortet over sundhedssporet her til højre.

 Desuden er der en gul rute med udgang fra samme sted,  Sundhedskorridoren  som den kaldes, er på ca. 10 km. den er både en  cykel og vandre rute.

Aktiv fritid i Hundested.

Alternativ A Alternativ B Alternativ C Kikhavn Lynæs Sølager Tømmerup Gråstenvej strand

Oversigt over diverse andre ture